Ofte stillede spørgsmål om trapper

Nedenfor finder du svar på ofte stillede spørgsmål om trapper.

 

Fandt du ikke svar på det, du søgte, har du flere spørgsmål eller har du behov for en skræddersyet løsning? Så tøv ikke med at kontakte os - vi er altid klar til at hjælpe. 

Har du brug for hjælp?

Tlf. 99 53 53 53

Vores kundeservice har åbent alle hverdage mellem 8.00 og 15.00


Vælg den rette trappe 

På trapperne BERLIN, FRANKFURT og HAMBURG har vi fokuseret på designet af trapperne og kvaliteten har været i højsædet. Det er også til disse modeller, der kan fås olieret trappetrin i eg og bøg. Der er mange fine designmæssige detaljer på trapperne.

De billigste trapper er de trapper, der har af multiplex trin fx ATLANTA og DALLAS eller finertrin som GRAZ og ROME. Men er du på jagt efter lidt større trapper med god komfort, må man sige, at alle trapperne har høj værdi for pengene. Dels er det byg-selv trapper, som du nemt selv kan bygge med de gode instruktionsvideoer, der er tilgængelige. Dels er vores trapper i standardmål, der kan justeres, så de passer 100% hjemme hos dig.

En trappe skal være god at gå på. Der er 3 ting, der afgør om en trappe er komfortabel.

  1. Trinene skal have den rette dybde. På fagsprog taler man om trappens grund (G), som er den trædeflade, man har, når man går ned af trappen. En grund på over 18 cm giver en god komfort, men en hovedtrappe har typisk en større grund på omkring 25 cm.
     
  2. En behagelig stigning på trappen (stigningshøjde (S) er højdeforskellen mellem trinene) og den bør være mellem 18-21 cm. Lav stigning fx 18 cm giver bedre komfort end 21 cm.
     
  3. Trappens bredde. En god bredde på en trappe er 80-100 cm – det giver komfort, når man går på trappen, og det tillader at to personer kan passere hinanden på trappen. 
     

Den plads, en trappe optager, kan give årsag til kompromis, og at der må vælges en mere pladsoptimeret trappe. Vi har lavet trapper, der er så komfortable og pladsbesparende som muligt – fra store til små trin. Se vores store trappesortiment.

Når du skal vælge en indvendig trappe til boligen, er det vigtigt at overveje behovet for den kommende trappe og dens funktion. Hvor tit vil du komme til at bruge den? Hvor stejl må den være? Hvor bred skal den være? Hvor meget plads er der over trappen (det kaldes frihøjde). Hvor meget plads må trappen fylde foroven og forneden?

Anvendelse

Trappe til hems, til soverum eller et atelier, her passer vore trapper i kategorien SMALL, MEDIUM og LARGE. Er det derimod en trappe til 1. sal i boligen, som du bruger flere gange om dagen, er behovet for komfort og kvalitet større. Her skal du se på HAMBURG, alternativt PARIS eller CORK som tager mindre plads i rummet. Men de lever ikke op til hovedtrappebestemmelsen med en trædeflade på 25 cm.

Plads og placering

Det er vigtigt, at du gør dig nogle tanker om, hvor meget trappen må fylde. Du kan evt. markere med malertape på gulvet, så du kan danne dig et billede af, hvor meget den kommer til af fylde. Det er ikke kun selve trappens størrelse, der skal tages hensyn til, når der skal vælges trappe. Der skal også være plads til at komme ind og ud af trappen. Hvor meget plads er der ved foden af trappen, og hvor meget plads er der foroven – se vores udførlige mål-tegninger (DIMENSION) under hver trappe, så er du rigtig godt hjulpet.

Materiale

En trappe består groft sagt af trin. Trætrin føles generelt bløde og behagelige at gå på, vi har både olieret og lakeret trætrin. Ofte vælges træsort og overfladebehandling efter gulvbelægningen, således gulv og trappe matcher i huset.


Trappeforløb

Alle vores trapper fås som ligeløbstrapper. Mange af trappe modellerne fås også som kvartsvingstrapper og halvsvingstrapper.

Vi har 4 trapper, der kan fås som halvsvings-trapper: DUBLIN, CORK, FRANKFURT og HAMBURG. En halvsvings-trappe svinger 180°. Det giver mulighed for at bygge en trappe, der ikke fylder meget i længden. Til gengæld er flere trin skåret “skævt”. Halvsvings-trappen vælges ofte som den pladsbesparende og minimalistiske løsning, som ikke skal syne af for meget.


Gelænder

Ja. Trapper skal sikres med et gelænder eller anden betryggende værn, også oven for trappen. Se vores store udvalg af gelænder til trapper (brystningsgelænder).


Anvendelse

Trapperne er kun til privat brug.

I Bygningsreglementet er der vejledning til, hvordan trapper skal udformes ved fælles adgangsveje. Det er en god ide at tage disse vejledninger med i overvejelserne, ved projekteringen af nye indvendige trapper. Man kan anvende nedenstående punkter som en vejledning i, hvordan man konstruerer en god og funktionel trappe.

GODE HUSKEREGLER – når du skal have trappe:

  1. Der skal være en frihøjde over trappen på minimum 2 meter (gerne mere) – på hvert eneste trin på vejen op. Se vores dimensionsskemaer på hver enkel trappe.
     
  2. Forholdet mellem grund (G) som er trædefladen på et trin og stigning (højdeforskellen mellem trinene) skal være sådan, at trappen er sikker og god at færdes på. (Illustration på fod på vej ned med G og S illustreret.)
     
  3. Stigningen (S) skal være mellem 18-21 cm. Lav stigning fx 18 cm giver bedre komfort.
     
  4. Vær opmærksom på afstanden mellem lodrette balustre, hvis du vælger, de gelændere der hedder CLASSIC. Man kan øge sikkerheden ved at vælge CLASSIC III fremfor CLASSIC II. Vi oplyser afstanden mellem balustrene under trappen.

Styrken af vores trapper og værn er konstrueret ud fra lastkrav i Bygningsreglementet. Trapperne i DOLLE-sortimentet er birumstrapper, og de lever ikke op til gældende bestemmelser for hovedtrapper herunder anbefalinger til grund og ganglinje.

Du skal være opmærksom på, at regler omkring udformning af værn er forskellige fra land til land, og derfor kan du finde værn i sortimentet, som ikke lever op til national lovgivning. Det er især krav til højden af værn og udformningen af værn, som kan være forskellig herunder krav til klatresikring ved anvendelse af vandrette fyldninger og medløbende gelænder samt højden af gelænder.

Højden på vores brystningsgelænder er minimum 100 cm og højden af vores trappegelænder er minimum 90 cm. Det er altid muligt at vælge et gelænder til trappen eller repos med lodrette balustre, hvor afstanden maksimalt er 10 cm. I vores montagevejledning og dimensions ark finder du mål på trappe og trappegelænder og værn til trappe repos.   

Vær opmærksom på, at trapper skal sikres med et gelænder eller anden betryggende værn. Selve trappen, du køber hos DOLLE, er inklusive gelænder, men foroven ved trappens repos skal der ligeledes være et værn eller et gelænder. Hos DOLLE har vi gelænder til trappe repos, der passer præcis i designet til trappens design. Se vores store udvalg af gelænder til trappe repos (brystningsgelænder).

VIGTIGT: Det er dit ansvar at sikre at trappe, gelændere og værn til trapperepos er forsvarlige.

Trin

BOSTON, CORK, BASEL har massive egetrin, der er lakeret. Du kan vælge trin under hver enkelte trappe. 

BERLIN, FRANKFURT og HAMBURG har olieret egetrin. På disse 3 trappe-modeller kan man vælge mellem hvidolieret egetrin og egetrin med naturolie. Alle trinene er lavet af FSC® certificeret træ.

De pladsbesparende asymmetriske kotelettrin giver en komfortabel trædeflade, selv hvor der ikke er meget plads. De modeller der har kotelettrin er: ATLANTA, ROME, COPENHAGEN, GRAZ, BERLIN og BASEL.

BERLIN er den trappe der har mest fokus på design og kvalitet, som samtidig har de optimerede kotelettrin.  

Ja – vi har trapper med lakeret trin også i massivt træ – kik da efter trapperne: CORK, BOSTON, BASEL eller DUBLIN, de har en semi-glans overflade lak, der giver et flot udtryk. Lakeret trin er mere modstandsdygtige overfor ridser og vand. Der er ligeledes minimal vedligeholdelse ved lakeret trin. Ofte vælges trin på trappen efter gulvbelægningen, således gulv og trappe matcher i huset.

Multiplex trin er en krydsfinerplade som enten har en malet overflade eller har en topfiner i bøg eller eg. Multiplex trin er robuste og meget formstabile.  


Størrelser og opmåling 

Vi har lavet en guide til dig ”Hvordan du måler op til din trappe”. Samtidig har vi under hver trappemodel lavet mål-tegninger (DIMENSION) af, hvor meget en trappe fylder, og hvor stor trappehullet skal være for at bevare en god komfort, når man går på den.

Vores mindste modeller er ATLANTA, GRAZ, ROME, BERLIN og BASEL – de fylder ikke mere end en hemsetrappe. Men disse trapper giver noget mere komfort end en hemsestige. Så det bør man overveje, om der er plads til en af disse små trapper. Hemsestigen har den fordel, at den kan skubbes op af væggen, når den ikke anvendes. Den mulighed kan små-trapperne dog ikke konkurrerer imod.


Vedligeholdelse

Vores trappe kræver ikke meget vedligeholdelse blot almindelig rengøring. Har din trappe lakerede trin og håndliste kan de rengøres med en hårdt opvredet klud. Brug en mild sæbe. Har trappen olieret trin og håndliste, skal rengøringen ske med en sæbe som anbefales til olieret overflader. Trapperne med olieret trin kan olieres på ny efter behov, så står de flotte som nye igen. På vores hjemmeside kan der købes olie til trinene. 


Forsendelse

Trin og håndlister må ikke få fugt eller på anden måde blive våde.  Det er vigtigt at undgå at trædele får fugt, fordi de ellers vil begynde at arbejde. Stil trædele indenfor. Er de blevet fugtige - så lad dem tørre helt før du begynder at sætte trappen op.  

Find tekniske informationer

Find teknisk info

Opmåling til ny trappe

Se opmålings guiden
ikon med taleboble og spørgsmål

Har du spørgsmål?

Kontakt os