Jøni Byg i Aalborg har igennem et par måneder monteret seks DOLLE terrasser til et større byggeprojekt

Fra første streg på tegnebrættet til endelig projekt

Det er altid spændende at følge ens produkter fra de vokser fra små streger på tegnebrættet til virkelige projekter. Jøni Byg har her i efteråret været i gang med et større byggeprojekt i Aalborg. Vi har været involveret fra start i processen og har budt ind med sparring for i samarbejde med Jøni Byg at nå frem til de bedste løsninger. Vi har taget en snak med de to tømre Runi og Kasper for at høre ind til deres oplevelser med monteringen af Dolle terrassen.

 

Hurtig montering - terrasse på 3 dage

Runi og Kasper fortæller positivt omkring monteringen af de seks Dolle terrasser. Det tager selvfølgelig altid lidt tid, før man er helt fortrolig med et nyt produkt, og samtidig er det første gang Runi og Kasper monterer en stålterrasse. Dog har de ret hurtigt lært Dolle terrassen at kende, og alt i alt har de kun brugt tre dage på at montere hver terrasse. Runi og Kasper er blevet guidet godt igennem de forskellige faser af montagevejledningen. Ellers har de været inde og kigge på monteringsvideoen på dolle.dk, der har været med til at give et godt overblik. I forbindelse med monteringen af de seks terrasser har Runi og Kasper fået gode idéer med på vejen til, hvordan vi kan forbedre og videreudvikle vores terrasser. I samarbejde med os er de gode råd kommet videre, så vi hele tiden er i stand til at tilbyde de bedste terrasseløsninger.

 

Ensartet terrasse med plads til specialløsninger

I selve udviklingsfaserne er der blevet plads til specialløsninger, hvor Jøni Byg har budt ind med ønsker undervejs. Det er der blandt andet kommet et separat værn ud af til kælderskakten samt en specialdesignet låge. Dolle terrassens æstetiske udtryk går op i en højere enhed i byggeprojektet i Aalborg. Og som Runi og Kasper selv fremhæver, efterlader terrassen et ensartet udtryk, hvor materialerne går godt i spænd med det stilrene og minimalistiske byggeri. 


Ikon prisberegner

Tegn din terrasse

Prøv konfiguratoren

Se modulterrasser

Se forskellige modulterrasser
ikon med taleboble og spørgsmål

Har du spørgsmål?

Kontakt os