Vindeltrappe Calgary kommer i den populære farve antracit. Trappen har tilhørende god montagevideo - der gør den let at montere. Spindeltrappen er testet og afprøvet til daglig brug.
Spindeltrappen Calgary er en sekundærtrappe, som kommer i antracitgrå, med 11 tilhørende trin. Trinnene er holdt i samme antracitgrå farve, så trappen får et næsten skulpturelt udseende. Antracit er et af tidens mest populære farvevalg, og den har fundet sin vej til de danske hjem.
Calgary har et meget alsidigt udtryk, så den både kan fremstå elegant og eksklusiv eller rå og industriel – alt efter hvilken ramme den sættes ind i. DOLLE forener design og komfort til en overkommelig pris i Calgary-serien, som desuden består af en model i hvid med trin af bøgefiner og en i grå ligeledes med trin af bøgefiner. Disse modeller kan også vælges i to forskellige diametre – Ø120 cm eller Ø140 cm.
Trappen rækker til en loftshøjde fra 244,8 til 280,8 cm, idet stigningen mellem trinene kan justeres i højde fra 204-234 mm. Du er hermed sikret et komfortabelt og pladsbesparende produkt. Trappen er nem at montere – følg montagevejledningen og montagevideoen, som guider dig step for step.
Til Calgary Ø120 skal du have et hulmål på mindst 130 x 130 cm og ved Calgary Ø140 kræves et hulmål mindst 150 x 150 cm.
På både bøgefiner og egefiner er finertykkelsen 0,4 mm.
Trappen er certificeret til en max. punktlast på 200 kg og en max. total belastning på 620 kg.
Gelænderet er godkendt til en vandret belastning på 50 kg/ meter.
Trappen lever herved op til gældende europæiske bygningsstandarder defineret i EN 1991 og EN 1993.
* Alle priser er inkl. moms Fragtomkostninger tillægges i kurven