DOLLE akustikpanel i hvidpigmenteret eg til både væg og loft. Akustikpanelerne kombinerer æstetik og funktion og fås i 2 standardstørrelser. Tilbehør til akustikpanelerne kan tilkøbes.
DOLLE akustikpaneler kan anvendes til både væg og loft og fås i tre forskellige farver melamin: natur eg, hvidpigmenteret eg og valnød. Der findes derfor et akustikpanel, der passer til enhver smag og indretningsstil. Akustikpanelerne kombinerer æstetik og funktion, idet de både tilfører et moderne og tidløst udtryk til hjemmet og samtidig er markedets mest effektive metode til at forbedre hjemmets akustik. Boligindretningen kan derfor ske med fokus på æstetikken - uden at gå på kompromis med akustikken. De danskproducerede paneler er fremstillet med fokus på kvalitet, materialer, lang levetid og nem håndtering. Panelernes melaminoverflade, som imiterer ægte træstruktur, gør dem både modstandsdygtige overfor slid og lette at rengøre. Akustikpanelerne fås i 2 standardstørrelser - 2400 x 600 x 23 mm og 2350 x 600 x 23 mm - hvor selve lamellerne er 30 mm brede og har en tykkelse på 10 mm med 10 mm lamelafstand. Lamellerne er ekstra brede, og dette gør dem særligt behagelige for øjet at kigge på - især ved større overflader. Akustikpanelerne i størrelsen 2350 x 600 x 23 mm er særligt anvendelige til rum med sænket loftshøjde eller rum med en høj sokkel, lister eller lign. Akustikpanelerne kan frit nedkortes efter behov, og tværlister til nedskæring medfølger hvert panel.
God akustik skaber et godt indeklima, og faktisk kan panelerne reducere efterklangstiden og nedbringe akustikniveauet med op til 50% og dermed bringe et rums lydklasse fra det lovpligtige C-niveau til den bedste lydklasse A. Derfor er DOLLE akustikpaneler en ideel løsning til at løse de mange akustiske udfordringer, der ofte opstår i moderne byggerier med mange hårde overflader og højt til loftet. Akustikbeklædning skaber ikke blot et behageligt lydmiljø men bidrager samtidig til et bedre indeklima.
Akustikpanelet er enkelt at arbejde med og nemt at montere, og alt du behøver er skruemaskine, målebånd og vaterpas. Panelerne består af MDF-lameller beklædt med en overflade af melamin, der imiterer ægte træstruktur. Lamellerne er monteret på en strøer-konstruktion af MDF adskilt af en akustikhæmmende dug. Panelernes opbygning gør, at de er særligt velegnede til lofter og skråvægge, og opbygningen gør også, at det er nemt både at sætte panelerne sammen på en længere væg og afkorte panelerne til en kortere væg. Panelerne monteres let direkte på væggen med enten lim eller DOLLE skruer. Ved montering på betonvæg anbefales DOLLE strøer til væg (tilkøb) for lettere montering. Det anbefales at købe 1 startpakke pr. ordre (se startpakkens indhold nedenfor), og idet 1 panel kræver 15 skruer, bør der tilkøbes ekstra DOLLE skruer ved køb af mere end 3 paneler. En udførlig montagevejledning medfølger ved køb.
• Stabil opbygning er lettere at arbejde med
• Ingen risiko for at panelet ”hænger” eller ”buer”
• Mindre plastik og mere træ
• Let at rengøre og dugen er mere resistent overfor støv og lign.
• Den tynde akustikdug giver god akustikeffekt
• Akustikdugen er både fugt- og brandresistent.
• DOLLE startpakke til akustikpanel (indeholder afstandsklodser, 50 stk. sorte skruer, ekstra lange torx-bits og montagevejledning)
• DOLLE montageplader til eludtag
• DOLLE kantliste til akustikpanel
• DOLLE skruer til akustikpanel
• DOLLE strøer til væg
* Alle priser er inkl. moms Fragtomkostninger tillægges i kurven