Om Dolle

Dolle A/S er en af verdens største trappeproducenter. Vi er markedsførende på det europæiske marked og vores produkter sælges i mere end 40 lande på verdensplan. Dolle A/S udvikler, producerer og sælger trappe- og gelændersystemer i træ og metal. Det primære produkt er fortsat loftstrapper, men vi producerer også center vange trapper, spindel trapper, pladsbesparende trapper, samt et omfattende og meget populært gelændersystem.

Dolle A/S er beliggende i Frøstrup i det nordvestlige Jylland. Det er hér, vi har vores administration og den danske fabrik og herudover har vi fabrik i henholdsvis Kina og Ukraine. Vores produkter forhandles gennem detailkæder i mere end 40 lande på verdensplan, og over 90% af vores omsætning afsættes på eksport markedet.

Dolle er en dynamisk virksomhed, der satser stort på udvikling. Det gælder både i forhold til produktudvikling og kompetenceudvikling. Virksomhedens medarbejdere bidrager selv til planlægningen af arbejdsdagen, hvor der fokuseres kontinuerligt på optimering af arbejdsprocesser og procedurer, hvor der investeres mange ressourcer i kompetenceudvikling af medarbejderstaben, og hvor der uddelegeres ansvar helt ud i yderste led af virksomheden. Dét er nogle af årsagerne til, at Dolle i dag er en velfungerende og attraktiv arbejdsplads, der er i stand til at tiltrække udviklingsstærke kompetencer til virksomheden. Vi har således i dag et stærkt udviklingsteam, som man ikke finder mange andre steder i verden, i virksomheder af Dolles størrelse.